Kulturhuset Trommen
Kulturhus Trommen ligger i centrum af Hørsholm, og byder på et utal af muligheder for såvel store som små, unge som ældre, private som erhvervsdrivende. I huset er der bibliotek, biograf, teater- og koncertsale, en stor foyer samt en række mødelokaler som kan bookes til aktiviteter. Læs mere her.
Huset præsenterer kvalitetsbetonede oplevelser på tværs af alle generationer, med alt fra rock, pop, jazz, hip-hop og gospel til teaterforestillinger, musicals, shows, dans, klassiske koncerter, internationale gæstespil, comedy, stand-up, foredrag, talkshows samt børne- og familiearrangementer.
Trommen biograf er også en integreret del af huset, hvor der vises de nyeste premierefilm til en overskuelig pris. Vi arrangerer også særvisninger af forskellige film, herunder koncertfilm. Endelig har vi også en filmklub, som drives af lokale frivillige ildsjæle.
I biografen har du mulighed for at fejre børnefødselsdage eller andre mærkedage. Virksomheder har også mulighed for at bestille en særvisning for personale – evt i forbindelse med et særligt personalearrangement. Kontakt os for at høre nærmere.
Biblioteket er kendetegnet ved at have mange besøgende og et af landets højeste udlån i forhold til antal borgere. Biblioteket er også en integreret del af det samlede hus, og de mange spændende aktiviteter, herunder særlige krea-workshops for børn i forbindelse med ferierne.
Der kan også afholdes konferencer, foredrag, møder og meget mere. Har du en idé eller et konkret projekt, er du velkommen til at kontakte os, og høre om mulighederne i Trommen.










Arkitekturen
Trommen blev bygget i 1987 af arkitekt Knud Munk og blev indviet i 1988, og navngivet efter den cirkelformede bygning, der danner rammen om scenerummet. Med sin karakteristiske runde, smukke koncertsal var Trommen et af Nordsjællands arkitektoniske og kulturelle pejlepunkter.
Den cylindriske form, som karakteriserer Kulturhuset Trommen, dannede også baggrund for hans udformning af Tycho Brahe Planetariet i København (1989) samt Bibliotekarforbundet bygning på Frederiksberg (1990). Alle tre bygninger har ud over det gennemgående tema med en cirkulær form som bygningskerne, med et mønstret gerne stribet murværk. Læs mere om Knus Munk store virke i både ind- og udland her.
I 2012 byggede man en mindre koncertsal i bygningen, som også fik en cirkulær form. Den store koncertsal fik herefter navnet Stortrommen, og den lille sal blev kaldt Lilletrommen. Denne ombygning blev foretaget af Arkitem, som også skabte en række såkaldte super møbler, med samme cirkulære formsprog som Knud Munk brugte. Læs mere her.