13
.
March
2027
Kl
.
16:00
CORNELIS
CORNELIS - et cabaret-portræt af Cornelis Vreeswijk
En forrygende, forfærdende og farverig aften i musikalsk selskab med en af Nordens største visesangere, Cornelis Vreeswijk.
Cornelis Vreeswijk var en af de helt store kunstnere i Sverige – men sandelig også i Danmark, hvor hans smukke sange som ’Visen om de atten svaner’, ’Felicia adjø’ og ’Veronica’ stadig har et meget stort publikum. Det har hans viser med mere ”bid” i nu også, fx ’Deirdres Samba’, ’Nogle går rundt i udtrådte sko’ og ’Jeg havde engang en båd’.
Cornelis’ liv var stormombrust, hvilket også har været skildret i flere film, som har været vist og blevet en succes i Danmark. En opvækst i et krigshærget Holland, som 13-årig startet i ny skole i Sverige uden at kunne et ord svensk, en karriere for fuld damp fra dag ét, druk, damer, stoffer, censur, utallige forsidehistorier, fængselsophold, skatteunddragelse, leverkræft, en alt for tidlig død – jo, han forstod at brænde sit lys i alle ender.
Cabaret-portrættet CORNELIS kommer hele vejen rundt om ham. Hans smukke sange. De indignerede sange. Og nogle af de sange og viser af bl.a. Evert Taube, som han farvede med sin suveræne og nyskabende fremførelse.
Mellem sangene fortælles historien om hans liv og karriere – krydret med digte, citater og mindre kendte sange.
CORNELIS fremføres af Teatret OPtimis med Allan Høier som sanger/skuespiller og Allan Thorsgaard som guitarist/sanger/skuespiller i Bo Skødebjergs instruktion.
Teatret OPtimis er et turnerende cabaret-teater, der ser det som sin opgave at formidle og være øjenåbner for den lidt oversete kunstform: Visesangen.
★★★★★
’... der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet, teksten mellem sangene er sigende og fortæller Vreeswijks historie uden omsvøb ... ' – Louise Frevert, KULTURINFORMATION
★★★★
’ … Allan Høier er sangeren, der har blødheden i stemmen og indimellem kommer tæt på det, man husker af Vreeswijk for …’ – Ulla Strømberg, Kulturkupeen
★★★★
’Forestillingen CORNELIS fanger på begavet vis kompleksiteten i den svenske kunstners personlighed, og sangeren Allan Høier og musikeren Allan Thorsgaard supplerer hinanden forbilledligt.’ – Michael Søby, CPHCULTURE
