Popsi og Krelle

Søndag d. 22. marts kl. 11.00

Kom til en farverig, musikalsk fest, når Popsi & Krelle indtager Trommen – live og helt tæt på!

Popsi & Krelle er blandt Danmarks mest populære børneentertainere, kendt og elsket af tusindvis af børn - og netop derfor er oplevelsen helt særlig, når børnene får lov til at møde dem i virkeligheden. På scenen i Trommen folder Popsi & Krelle deres univers ud med den energi, varme og glæde, der har gjort dem til et stort navn i dansk børnekultur.

Koncerten er fyldt med velkendte sange, dans, bevægelser og små øjeblikke, hvor børnene bliver en aktiv del af showet. Det er musik, de kan synge med på, og en stemning, der giver plads til både grin, bevægelse og nærvær.

Som noget helt særligt åbner vi dørene til Meet & Greet allerede kl. 10.00. Her kan børnene hilse på Popsi & Krelle, give et lille vink eller måske få taget et billede, før koncerten går i gang.

Glæd jer til en koncert der samler familien og skaber en musikalsk formiddag fuld af smil og fællesskab. Arrangementet er særligt oplagt for børn i alderen cirka 1–6 år, men alle, der elsker sang og bevægelse, kan være med.

 

 

 

Billetter på vej