Et show fyldt med musik, magi – og masser af skideskøre overraskelser
Onkel Reje er tilbage i Trommen – og det bliver både vildt, sjovt og helt igennem uforudsigeligt! I Onkel Rejes skideskøre show kan børnene glæde sig til en forestilling, hvor intet er normalt, og hvor sang, trylleri, ballade og Rejes helt særlige humor smelter sammen i én stor energiudladning.
Reje er kendt for sin skøre tilgang, sin ørehængende musik og sin evne til at få børn til at hulke af grin. Showet er skabt til familier med børn ca. 4–10 år, og voksne kan roligt glæde sig — for Reje rammer de barnlige sjæle hos både store og små.
Glæd dig til 50 minutter fyldt med tempo, grin og ren Reje-magi.