Den 10. marts kl. 19.30 går det igen løs i Hørsholm Musikforening.
Stjerneensemblet Trio con Brio og Søren Sætter-Lassen fortolker Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse.
Med Holbergs persongalleri lyslevende illuderet på scenen og musikalske referencer til nogle af fortællingens mest bevægende øjeblikke vokser historien til et evigt, eksistentielt drama.
Talende træer, pyntesyge aber og underkuede mænd. ”Niels Klims underjordiske rejse” er en grotesk og tankevækkende fantasi om en mand, der ved et uheld falder dybt ned i jordens indre og møder sære fantasiskabninger og urimelige samfundsindretninger. Det er samtidig beretningen om et drømmende og misforstået menneske.
Tekst og musik går i dialog med hinanden med værker af bl.a Grieg, Stravinskij, Saint-Saëns, Ravel, Bernstein og Beethoven.
Koncertens varighed er ca. 2 timer inkl. pause.
Køb medlemskab af Hørsholm musikforening, læs mere:
www.hmusik.info
Køb medlemskab af Hørsholm musikforening, læs mere:
www.hmusik.info