
Copenhagen Youth Jazz Orchestra - Kind of blue
Søndag d. 12. april kl. 15.00
Copenhagen Youth Jazz Orchestra (CYJO) er et big band dedikeret til talentudvikling. Det drives i et samarbejde mellem DR Big Band, Copenhagen Jazz Orchestra (CJO) og Tivoli Big Band.
Bandet samles 3-5 gange om året til projekter, der involverer førende nationale og internationale musikere, dirigenter og komponister.
Som følge af det tætte samarbejde med de ovennævnte orkestre modtager de unge musikere undervisning af nogle af Danmarks mest fremtrædende big band-musikere, som sidder i de tre orkestre. Derudover deltager medlemmer af CYJO i projekter, hvor de spiller side om side med de fantastiske musikere fra de professionelle big bands.
De har f.eks. spillet med i CJO’s ”Havana”-projekt, sommeren 2024, som blev fulgt op af en workshop-weekend med Lasr Møller, Rune Harder Olesen, Raisa Castro, Cecilia Castro, Yaser Mojerón og Jonas Johansen i oktober 2025.
CYJO-projektet har en bred musikalsk profil, der vægter både kernen i den moderne big
band-tradition, ny musik med et globalt udsyn og en kammermusikalsk ensembleklang.
Kind of Blue Revisited
med Jesper Riis (dirigent) og Lars Møller (saxofon/præsentation)
Det oprindelige projekt med denne titel, blev fremført at CJO på Den Sorte Diamant i Dronningesalen (hvor der i øvrigt var udsolgt) under Copenhagen Jazz Festival 2025. Musikken fra Miles Davis’ ikoniske album Kind of Blue var adapteret til big band af Lars Møller og orkestreret af Jesper Riis.
Så ideen ved denne CYJO-koncert er at kombinere Kind for Blue Revisited projektet med kompositioner og andre arrangementer af Jesper Riis.
Jesper Riis er en af ”founding fathers” af Copenhagen Jazz Orchestra og har haft meget stor indvirkning på, at Copenhagen Jazz Orchestra lyder som det gør. Og at orkesteret er toneangivne for, hvordan big band-musik lyder i Danmark i dag.
Stortrommen
Varighed: 1 time og 15 min.
