27/04-20 - Human in balance (3ater)

Trommen, mandag d. 27. april 2020 kl. 19.00

Human in balance (3ater)

Det aarhusianske kompagni DON GNU sætter endnu engang alt på et bræt!

BILLETTER

Balancerende på den gigantiske vippescene The Turmoil udforsker det progressive aarhusianske kompagni DON GNU i forestillingen HUMAN IN BALANCE mennesket som individ og medborger i en verden, hvor ingen kan bevæge sig uden at påvirke de andre.

BILLETTER

HUMAN IN BALANCE er opstået ved et samarbejde mellem de to kulturhovedstæder i 2017, Aarhus og Pafos i Cypern. Forestillingen er skabt sammen med cypriotiske Dance House Lemesos og aarhusianske Bora Bora og sætter med vippescenen som det spektakulære midtpunkt fokus på menneskets balance som individ og i et europæisk fællesskab.

BILLETTER

Gennem livemusik, dokumentariske videoprojektioner og dansere fra Pafos bringes Cypern til Danmark. Oplev krydsfeltet mellem den åbne himmel, bagende sol og farverigt hverdagskaos på Cypern – og de velstrukturerede, kølige nordiske nuancer, der danner rammen om det levede liv i Danmark.

En kraftfuld og poetisk forestilling, der forener de skæve taktarter fra den græske Zembekiko med den velkendte, flydende vals.

BILLETTER

Producent: DON GNU.
Instruktion & koreografi: Jannik Elkær.
Med-instruktør: Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Video, lys og dramaturgi: Christoffer Brekne.
Komponering, musik og lyd: Alice Carreri.
Dramaturgisk konsulent: Bjørn Brinch.

Køb billet til alle tre 3ater forestillinger og få rabat, 3 for 150 kr.
Mandag d. 3. februar 2020 kl. 19.00: Nattergalen.
Mandag d. 27. april 2020 kl. 19.00: Human in balance.

Sal: Trommen.
Unummererede siddepladser.
Varighed ca. 1 time uden pause.