26/10-19 - Dario Campeotto

Trommen, lørdag d. 26. oktober 2019 kl. 15.00

Dario Campeotto – 60 års jubilæumsshow

Musikalsk foredragsshow med den populære sanger og skuespiller Dario Campeotto, som i 2019 fejrer sit professionelle 60 års jubilæum med en turné, hvor han og pianist Mickey Pless (bl.a. kapelmester i Nykøbing F. Revyen) tager rundt i Danmark.

Publikum kan opleve Dario helt tæt på og få hele historien om Dario Campeotto, når han fortæller anekdoter fra et langt liv i showbiz og giver masser af sang-eksempler undervejs.

BILLETTER

Der venter sange fra både musicals og operetter, revy og et Tommy Seebach-nummer som en hyldest til Darios afdøde ven, Seebach Senior. Glæd dig også til masser af danske og italienske sang-perler lige fra ’O Sole Mio’ til ’I Danmark er jeg født’ og naturligvis ’Angelique’, som han vandt med i Dansk Melodi Grand Prix 1961.

BILLETTER

Det hele startede i 1959, da Dario Campeotto var solist hos Otto Francker og hans kvintet på Restaurant Scandia på Rådhuspladsen. Her sang Dario om aftenen, mens han om dagen passede sit job som korassistent på Det Kgl. Teater.

Dario Campeotto er i øvrigt også fyldt 80 år i år (1. februar), så der er masser at fejre på årets turné for en af landets mest elskede sangere og entertainere.

BILLETTER

Nummererede siddepladser på tribune/balkon og unummererede siddepladser på gulvet ved borde og stole.
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.