25/10-19 - KRASH - spilletid til nye bands

Lilletrommen, fredag d. 25. oktober 2019 kl. 19.00-21.00. Gratis entré

Fredag 25. oktober kl. 19-21 indtager upcoming bands igen scenen i Lilletrommen i kulturhusets koncertkoncept KRASH.

På plakaten er denne gang Triple Confusion, NAKED, Silverleaf og Z-70.

Der er gratis adgang og happy hour i foyerbaren, mens Restaurant Bøf & Bolle i samme anledning tilbyder en burgermenu til særpris.

Med KRASH giver Kulturhus Trommen nye bands en platform, hvor de kan præsentere deres musik og talent for et nyt publikum.

Musikerne skal selv stille op og pakke sammen igen bagefter. Til gengæld får de spilletid på en fredag, hvor Trommen og de unge bands vil arbejde for at få et stort – og ungt – publikum i kulturhuset.

Interesserede bands kan henvende sig til Karin Stilling Karlsen på mail kka.trommen@horsholm.dk eller tlf. 20 34 62 88 hverdage kl. 10-14.

Sidste KRASH i efteråret finder sted fredag 29. november.