23/02-20 - Jan Hertz: Senior stand up - i farver

Trommen, søndag d. 23. februar 2020 kl. 16.00

Showet SENIOR STAND-UP – I FARVER med JAN HERTZ er en selvbiografisk, morsom fortælling om de valg, man træffer her i livet og konsekvenserne deraf. Jan Hertz giver stand-up genren en ny dramatisk udtryksform, når han råt for usødet spiller sig igennem mere end 65 års rutsjebanetur med situationer og mennesker, der har klæbet sig fast i hans bevidsthed.

Et dramatisk, sensitivt, kontant, helhjertet livsdrama om konsekvenserne af at måtte træffe fra- og tilvalg. Derfor er der mere end 10 medvirkende i forestillingen, når han genoplever lyslevende situationer, og publikum ”møder” Ebbe Rode, John Price, Jørgen Reenberg, Kai Holm, Ejnar Federspiel, Helle Virkner, Poul Bundgaard og Dronning Margrethe.

BILLETTER
 
Forestillingen handler om en velopdragen ung mand i indre oprør mod den borgerlige opvækst. På et tidspunkt troede han, at der skulle stå kirurg eller præst på hans visitkort, men teatret var dragende og har altid ubevidst rumsteret som knirkende gulvbrædder i hans eget hus.

Showet handler også om at være ensom og om vekselvirkningen mellem at være social og være privat. En nærværende dramatisk fortælling med stand-up tilsnit fuld af morskab og følsomme situationer, der tager fat i publikum.

BILLETTER

Producent: Louise Schouw Teater.
Instruktør: Jan Hertz i sparring med Louise Schouw.
Varighed: 2 timer inkl. pause.

Pris 195 kr.