10/11-19 - Sigurds Danmarkshistorie

Trommen, søndag d. 10. november 2019 kl. 14.00

Sigurds Danmarkshistorie

Sigurd Barretts bestseller ’Sigurd fortæller Danmarkshistorie’ fra 2016 er efterhånden solgt i mere end 70.000 eksemplarer. Nu rejser Sigurd Barrett landet rundt med sin nye teaterkoncert SIGURDS DANMARKSHISTORIE, som produceres i samarbejde med Det Kongelige Teater og instrueres af Louise Schouw.

BILLETTER

Det sker i Sigurds vanlige humoristiske fortællestil og med masser af musik og sangnumre, der fører børn og voksne gennem hele vores forunderlige fælles historie.

SIGURDS DANMARKSHISTORIE byder på Sigurd, skuespillere, band – og en rigtig tidsmaskine, som Sofies far har opfundet. Ved en fejl bliver Sofie hvirvlet tilbage til danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene.

BILLETTER

I guldalderen møder hun både H.C. Andersen og Grundtvig. Efter 1864 møder hun sine forfædre, og hun finder dermed begyndelsen på sin egen eventyrlige historie.

BILLETTER

Producenter: Sigurd Barrett og Det Kgl. Teater.
Instruktion: Louise Schouw.
Alder: Fra 5 år.

Sal: Trommen:
Nummererede siddepladser.
Varighed ca. 2 timer inkl. pause.

Pris 215 kr.
Først-til-mølle 160 kr. (kun et begrænset antal, så køb dine billetter hurtigt)
Barn u. 12 år 160 kr.
Begrænset udsyn 115 kr.