01/02-20 - Skatteøen

Trommen, lørdag d. 1. februar 2020 kl. 16.00

Skatteøen

Folketeatret er tilbage med SKATTEØEN. Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.

BILLETTER

Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen Admiral Benbow, som drives af Jims mor, Mrs. Hawkins. Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste, finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde.

BILLETTER

Kaptajn Flints skat skal findes, og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse.

Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange som ’Sørøversangen’, ’Hispaniola’, ’Ostesangen’, ’Admiral Benbow’ og ikke mindst ’Fuld af nattens stjerner’, når vi igen inviterer jer om bord på Hispaniola med kurs mod SKATTEØEN.

BILLETTER

Producent: Folketeatret efter R.L. Stevenson ved Preben Harris og Sebastian.
Musik og sangtekster: Sebastian.
Bearbejdelse: Birgitte Næss-Schmidt.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt.
Scenografi: Terry Parsons.
Kapelmester/arrangør: Jacob Lindbirk.
Stagefight: David Owe.
Medvirkende: Kasper Leisner, Szhirley, Jacob Spang Olsen/Alfred Kann m.fl.
Alder: fra 6 år.

Sal: Trommen
Nummererede siddepladser.
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.

Pris 495 kr.
Først-til-mølle 255 kr. (kun et begrænset antal, så køb dine billetter hurtigt)
Barn u. 12 år 255 kr.