23/02-19 - Cæcilie Norby's ‘European Sisters in Jazz

Trommen, lørdag d. 23. februar 2019 kl. 20.00:

Danmarks største jazzsangerinde Cæcilie Norby giver koncert i Trommen i anledning af sit nye album ’European Sisters In Jazz’.

På albummet og til koncerten bliver hun akkompagneret af et hold kvindelige musikere, der alle tilhører den europæiske jazzelite og er toneangivende på hvert sit instrument.

Orkestret bag Cæcilie Norby består af den italienske pianist Rita Marcotulli, den polske trommeslager Dorota Piotrowska, den tyske bassist Lisa-Rebecca Wulff og den danske saxofonist Christina Dahl.

BILLETTER

Rita Marcotulli har siden 1980’erne samarbejdet og indspillet med jazzkyrofæer som Pat Metheny, Chet Baker og Billy Cobham.

Dorota Piotrowska er udover sit malende og unikke trommespil, højt anerkendt for sine kompositioner.

Lisa-Rebecca Wulff er kun 38 år og allerede midt i en stor karriere. Med afsæt i det prestigefyldte tyske NDR Big Band har hun bl.a. turneret med Nils Landgren og Bob Mintzer.

Den danske saxofonist Christina Dahl afløser den norske trompetist Hildegunn Øiseth, som medvirker på pladen, men er forhindret i at deltage i koncerterne.

BILLETTER

Cæcilie Norby er selv en af de mest anmelderroste sangerinder på den europæiske jazzscene med en stribe udgivelser på det tyske ACT Label.

Hun har også modtaget flere guldplader for sine albums på det legendariske Blue Note Label.

BILLETTER

Nummererede siddepladser.

Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.

Billetkøb: trommen.billetten.dk.