Mike Stern Quartet

Fredag d. 23. Oktober 2020 kl. 20.00

En af jazzens helt store guitarister, Mike Stern, kommer til Kulturhus Trommen med en kvartet, der ud over ham selv tæller den danske superbassist Chris Minh Doky, sanger og guitarist Leni Stern, som også er Mike Sterns hustru, og den navnkundige trommeslager David “Fingers” Haynes.

Mike Sterns spil har finesse og lyrik som hos Jim Hall, drive og swing som hos Wes Montgomery, turbulent overdrive som hos Jimi Hendrix og blues-feeling som hos B. B. King. Udover en lang række udgivelser i eget navn – hvoraf seks har være Grammy-nominerede – skyldes Mike Sterns berømmelse frugtbare samarbejder med andre legender som Miles Davis, Billy Cobham, Brecker Brothers, Jaco Pastorius, Steps Ahead og David Sanborn.

Med sin verdenskendte tone har den danske bassist Chris Minh Doky igennem en lang karriere bevæget sig ubesværet på tværs af genrer, men altid med et fundament i jazzånden. Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske arv og hans mange år i New York.

Leni Sterns karriere har været centreret om jazzen, men med kraftige inspirationer fra afrikansk musik. Hendes samarbejder inkluderer udgivelser med Paul Motian, Salif Kaita og Bill Frisell.

Trommeslager David ”Fingers” Haynes har spillet med megastjerner som Prince, Stevie Wonder, Chaka Khan, Randy Brecker, Frank Ocean, Lee Ritenour og mange flere. Hans unikke trommespil omfatter fingerspil på pads – deraf tilnavnet.

Pris 350 kr.

Sal: Stortrommen
Unummererede siddepladser
Varighed ca. 2 timer inkl. pause
Garderobe i kælderen

Køb Billet