Ida Nielsen & the Funkbots 

Søndag d. 3. oktober 2021 kl. 19.30

Den danske stjernebassist Ida Nielsen vender tilbage til Trommen, hvor hun også gav en forrygende koncert i december 2020. Hun holdt den funky bund for legendariske Prince fra 2010 til kunstnerens død i april 2016. Hun turnerede og indspillede albums både med hans ikoniske band The New Power Generation og power-kvartetten Prince & 3rdeyegirl’. 

Efter vennen og læremesterens død vendte Ida Nielsen i 2016 hjem til Danmark og tog fat på sin egen karriere, sin egen musik. Hun samlede et fantastisk band og drog på landevejen. 

Ida Nielsen har udgivet to albums i eget navn – ’Turnitup’ (2017) og Time 2 stop worrying’ (2019). Udover sine koncerter i Danmark har Ida Nielsen turneret i det meste af verden. Både Kina, resten af Asien, Europa, USA og bl.a. Zanzibar har haft besøg af den danske bas-ekvilibrist. 

Musikken beskrives bedst som et mix af old school-funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Det er et hårdtslående høj-energi funk-show med solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier, spillet med både attitude og sjæl – og selvfølgelig masser af bas! Kan man lide Prince, kan man også lide Ida Nielsens musik. 

 

 

 

Pris 190kr.

Stortrommen
Nummererede siddepladser
Varighed ca. 2 time inkl. pause
Garderobe i kælderen

Køb billet