12/09-18 - KIND OF BRAZIL

Onsdag d. 12. september kl. 19.30

Projektet "Kind of Brazil - Back To Basics" byder på et nostalgisk møde mellem brasilianske og skandinaviske musikere.

I spidsen for projektet står sangerinde, orkesterleder og komponist Maria Hiort Petersen, som i mere end tre årier har fordelt sin professionelle karriere mellem det sydamerikanske og europæiske musikliv.

I denne konstellation har hun samlet nogle af de fineste repræsentanter for begge verdener til at fortolke hendes seneste værk, 'Kind of Brazil', der fremføres og optages live ved koncerter i Skandinavien og Brasilien.

Med sig har hun Marcos Suzana, der er en af Brasiliens mest prominente percussionister, den svenske kontrabassist Palle Danielsson, den danske pianist Ben Besiakov og den danske guitar-legende Mikkel Nordsø.