|
Hvor kan man få lidt godt at spise inden et arrangement i Trommen? Da vi ofte bliver spurgt, hvor man kan få lidt godt at spise før et arrangement i Trommen, har vi en aftale med Café Crostini, Rungsted Havn 16, 2960 Rungsted Kyst. Telefon: 45 76 09 63. Hvis du ved bestilling af bord gør opmærksom på, at du skal i Trommen efter middagen, er du sikker på at få maden serveret i god tid. Hvordan er handicapforholdene i Trommen? Trommen er meget handicap-venligt indrettet. Ved den vestlige indgang findes 2 Handicap P-pladser (invalideskilt påbudt) Herfra er der niveau-fri adgang til såvel Trommens foyer, Trommen og Caroline Mathilde Salen, ligesom der er adgang til toilettet med kørestol.
I Trommen er der op til 12 kørestolspladser, giv blot besked ved bestillingen, om du bliver siddende i din kørestol, eller om en ledsager hjælper dig over i en af vores stole. Kørestolsbrugere til stående koncert er ikke en umulighed! I praksis fungerer det således, at Trommen er opbygget i repos´er, som et amfi-teater. Det gør at der ikke rigtig kan skubbes og mases til vore koncerter, selvom en koncert er udsolgt og der er mange mennesker. Hvis du ønsker det, hjælper Trommens personale gerne med at løfte kørestolen op på 1. repos ude i siden. Der er gelænder til den ene side, og hvis din ledsager står på den anden side, kan du sagtens få en god koncertoplevelse, uden at du føler dig alt for klemt. Bestil billet på 48495370, og husk efterfølgende at ringe til administrationen på 48495350 og giv besked. Så skal du blot sige ved billetteringen at du har en aftale - så klarer vi resten! Er der teleslynge i Trommen og Caroline Mathilde Salen? I både Trommen og Caroline Mathilde Salen er der teleslynge. Det er dog ikke alle arrangementer der er velegnede til at anvende teleslynge, men ring gerne på tlf. 48 49 53 50 og hør om teleslyngen er slået til, til det arrangement du gerne vil overvære. Hvordan er parkeringsforholdene i Trommen? Der er 155 afgiftsfri p-pladser omkring og under Trommen. Desuden 500 p-pladser i tilknytning til Hørsholm Midtpunkt, der er nabo til Trommen. Hvordan kommer jeg til Trommen med offentlig transport? Kokkedal og Rungsted Kyst er nærmeste togstationer. Derfra standser følgende HT-busser i gå afstand fra Trommen: 150S, 388, 500S, 95N, 354,382E, 384, 388. Se desuden www.rejseplanen.dk, www.krak.dk, www.movia.dk
|